Racisme i Amerika

Ku Klux Klans etablering

Ku Klux Klanen blev stiftet i år 1866. De var en racistisk bevægelse mod negere i U.S.A. Klanen var udelukkende kun for hvide mænd som var kristne. De er kendte for deres specielle og mystiske beklædning. De bar lange hvide kapper og hvide hætter, så de var helt ugenkendelige. Klanen stod bag nogle forfærdelige ting, som bortførelser, tortur, piskninger og mord. Disse hændelser var umiddelbart udført på sorte, men de var også udført på hvide, som var modstandere af deres værk. Efter Klanens stiftelse i 1866 gik der to år, hvor de derefter gik i opløsning.
Klanen blev genforenet igen i 1920. Klanen var blevet stærkere, rigere og deres medlemstal var højere end nogensinde. De havde før i tiden ’’kun’’ været omkring 550.000 medlemmer, men i 1924 var de helt oppe på 6.000.000 medlemmer. Denne tid var bevægelsens absolut højdepunkt, og dette betød rigtig meget for negerenes rettigheder. Ku Klux Klans hovedritual var at brænde kors. Dette symboliserer, at videregive troen og budskabet. Gruppen blev igen opløst i slutningen af 1920’erne, da medlemmerne begyndte at stikke om hinanden og der opstod stor splid i klanen. Efter gruppens anden opblomstring gik det kun ned af bakke for dem, selvom klanen blev genetableret i 1960. De kæmpede imod borgerrettighedskæmperne som f.eks. Martin Luther King. Da de så også tabte denne kamp, gik det endnu mere ned af bakke for bevægelsen og i dag er medlemstallet lavere, end da de startede. Det skal også høre med, at de endda gik i mod de regler som klanen var blevet stiftet med, nemlig at lade kvinder og katolikker være medlemmer i gruppen, for at bevare håbet om, at de kan genopstå og blive store.
Bevægelsen udviste offentligt had mod negere. Dette medførte at mange andre også fik ’’modet’’ og lysten til at udvise had mod dem. De var vel på en eller anden måde et slags forbillede for andre racister, og gav folk muligheden for at udvise deres had uden at tilkendegive deres identitet. Havde der ikke været modstandsgrupper mod dem og racismen, tror jeg bevægelsen havde vokset sig endnu større, end da de var på deres højdepunkt. Verden ville have været et efter min mening, umenneskeligt sted uden diverse modstandsgrupper og borgerrettighedsforkæmpere.  Vi havde måske levet efter deres syn på de forskellige nationaliteter og racer, hvilket ville sige at mange den dag i dag ville begå sig i forfærdelige leveforhold og frygt for deres liv hver dag. De gjorde det normalt og almindeligt at behandle andre mennesker som dyr, kun på baggrund af deres farve.